Læder, skind, pels, læderværktøj, spænder, syartikler, læderpleje

FAQ om læder, skind, pels & tilbehør

Hvem er Skindhuset?
Vi er en kvalitetsbevidst virksomhed, Hos os er du sikret en kvalitetsrig handel og vi glæder os til at kunne velkomme dig som kunde ved os. Vi har siden 1926 betjent kunder fra vores adresse i Skindergade 6, lige ved Rundetårn i København. I 2001 var Skindhuset de første i branchen der kom på internettet med en shop. Vi går op i kvalitet til en god pris og en fair betjening i vores butik og på hjemmesiden.

Hvad betyder "kvf"?
Det betyder kvadratfod og Skind og læder opmåles normaltvis i kvadratfod, som er et engelsk mål.
1 kvadratfod = 0,0985040 m2
1 kvadratfod = ca. 30 x 30 cm
1 kvadratmeter = 10,7644 kvadratfod.

 
Et skind måles op i kvadratfod som er et engelsk størrelsesmål Der går 12 tommer på en
fod. og en fod er omtrent 30cm. Da et skind aldrig kan måles ud som en metervare der har ens bredde over det, er man nødt
til at gange længde med bredde for at få størrelsen på skindet Derfor måles et skind op i, hvor mange kvadratfod der er.
 
Vi har heri Danmark vedtaget at 1 fod = 30cm, og 1 kvadratfod er så 30x30 = 900 cm2.
 
Bagpå skindene står der et tal, som fortæller, hvor mange kvadratfod skindet måler. Indenfor et helt tal opererer man med 4
størrelser, for eksempel 6 - 6 1/4 - 6 1/2 - 6 3/4, derefter bliver størrelsen 7 o s v.
Skindets pris bliver oftes opgivet pr kvadratrod, for eksempel kostet et gedeskind 42 kr pr kvadratfod. Har man et gedeskind
6 1/2 kvadratfod, vil prisen på dette skind være 42 kr x 6,5 + evt. moms og porto.
Skærer man et stykke ud af et gedeskind til 42 kr pr kvadratfod, måler man dette stykke op i kvadratcentimeter, og derefter
regner man prisen ud.

Her et eksempel:
et stykke skind - længde 27 cm og bredde 17 cm = 27 x 17 = 459 cm:
1 fod = 30 cm, og 1 kvadratfod = 900 cm.
Vi ved at 900 cm koster 42 kr - 459 cm: koster da
"42  X 459 X moms x spild / 900" 
 Moms = 25% Spild 30%
"42 X 459 X 1,25 X 1,3 / 900"  = 34,81 kr

Hvad er Anilinlæder?
Anilinlæder bliver pænere med alderen. Den er gennemfarvet og åben i narven. Anilin læder ånder og er meget behageligt at siden på. Den er meget følsom for pletter.

Hvad er semi-anilinlæder?

Simi anilin læder har fået samme behandling som anilin læder, men har fået en ekstra behandling i form af en let pigmentering for at gøre den mere holdbar og mindre sårbar over for pletter.

Hvad er dækfarvet læder?
Dækfarvet læder eller teknisk læder oftest fået samme behandling som simi anilin læder, men har fået en ekstra hårdført behandling, resultatet bliver en mere ”død” og ustruktureret overflade. Den er nem at holde.

Hvilken garvemetoder findes der ?
-Forarbejdning af skind
Skind er ofte betegnelse for huder fra mindre dyr som får, ged og kalv, mens huder refererer til større dyr som okse, hest og bøffel.
Hud består af tre lag: Overhud, læderhud og underhud. Læder er den del af huden, der er tilbage, når over- og underhud er fjernet. Det sker før den egentlige garvning. På de fleste europæiske sprog bruges ét ord for det danske ”læder” for al afhåret, garvet dyrehud. I Norden bruger man betegnelserne ”skind og læder” lidt i flæng, men forskellen ligger i garvning, efterbehandling og anvendelse. For både skind og læder gælder, at det er den del af huden, der hedder læderhuden. Læder/skind med hår på, kaldes pels.
Formålet med garvning er at binde skindets proteinstoffer, så det ikke rådner samt at blødgøre det. Først fjernes snavs, hår og kødrester ved udblødning i vand, hvorefter følger den egentlige garvning. Der er flere metoder:
Garve metoderBarkgarvning, som er en vegetabilsk garvning. Skindene anbringes lagvis med findelt bark og træ i gruber, hvor de ligger i måneder. Denne metode giver lysebrune skind.
Semsgarvning, hvor fedt og tran gnides ind i skindene. I dag bruges olier, der hærdes ved luftpåvirkning. Den hærdede olie kan ikke vaskes ud af skindet. Denne metode giver gullige skind.

Alungarvning, som er en mineralsk garvning med anvendelse af lerjordssilikat og salt. Denne metode giver hvidlige og ofte hårde skind.
Kromgarvning er en anden mineralsk garvning, som kom frem i slutningen af 1800-tallet. Kromsaltene binder sig til proteinstofferne i skindet og kan ikke vaskes ud. Kromgarvningen vandt indpas, fordi den er væsentlig hurtigere end de tidligere kendte. De kromsalte, der i dag anvendes til garvning er 3-valente og ikke giftige i modsætning til de 6-valente salte, kromaterne. Kromgarvede skind giver sølvgrå skind.
Garvning med enzymer er ved at vinde indpas, da det øger læderets kvalitet, især smidighed. Spytenzymer har længe været brugt af eskimoer, der tygger hudstrimler sammen med tran, hvilket giver et meget blødt skind.

 
Forskellen på HUDER, SKIND og LÆDER er følgende
HUDER betegner skindet på større dyr for eksempel okse - kvie - heste - bøffelhuder o s v. - De bruges til f.eks. møbler.
SKIND betegner huden af mindre dyr for eksempel kalve - gede - fåreskind os v - De bruges oftes til beklædning.
KERNELÆDER betegner oftes huder som er faste, tyg, stærke og med glat narvstruktur fra okser eller køer - De brugs til seletøj, bælter o.s.v.

 
DEFINATION AF LÆDER I FORHOLDT TIL SKIND:
Betegnelsen LÆDER og SKIND står for et materiale af dyrehud, der er meget forskelligt, når det gælder udseende og anvendelsesformål.
Man kan f.eks. sammenligne det kraftige sålelæder på sko med det bløde og elastiske overlæder,- de kraftige lædertasker med de bløde skindtasker,-
de kraftige læderbælter med det bløde skindtøj og skindhansker,det glatte nappaskind med det fløjlsbløde ruskind.
Fælles for ovennævnte er, at grundmaterialet udgøres af dyrehuder. Huderne er blevet behandlet på forskellige måder i garvningen,alt efter hvilke egenskaber det færdige
resultat skal have. 
LÆDER: Hertil anvendes hud af okse, kvie, hest eller et andet stort dyr. Under garvningen bliver huden gjort glat, og alle rynker og folder fjernes ved STØDNING. Derefter valses
og presses huden, indtil den fremstår som tæt og fast læder. Huden kan spaltes(opskæres)i forskellige tykkelser fra lmm til 8mm. Ligegyldig hvilken tykkelse den har, vil den altid
være tæt og fast.
SKIND: Hertil anvendes huder af store dyr og skind af små dyr.
Under garvningen bliver huden nedlagt i fugtigt savsmuld, derefter bliver huden blødgjort ved STOLLING(bankning) og GNUBNING i en STOLLEMASKINE.

LÆDER:presset glat hud.
SKIND:banket og gnubbet blødgjort hud.
I Norden anvendes betegnelserne SKIND og LÆDER for at skelne mellem de 2 typer dyrehud. I f.eks. England, Tyskland og Frankrig hedder en dyrehud LÆDER, man anvender betegnelsen fast læder og blødt læder til at udtrykke forskellerpå hudtyperne.
EN HUD BESTÅR AF 3 DELE:
A. NARVSIDE: Under overhuden,hvor hårlaget sidder findes den glatte narvside. Der ses hårsæksmønsteret samt ar efter de skader, huden har pådraget sig i dyrets levetid.
B. SPALTSIDEN: Er den ru bagside på huden.Det er spaltsiden der er blevet slebet, hvis der ønskes et stykke ruskind. Et stykke spalt er det lag, der skæres af en hud under garvningsprocessen for at opnå ensartet tykkelse. Spalt forekommer som kødspalt og som narvspalt. De findes i lige så mange garvevarianter, som der findes garvemetoder af huder. Spalt bruges til foer og til billige skindvarer.
C. VÆV: Kaldes også for læderhuden. Det er opbygget af et fint net af fibre (ELASTIKFIBRE), der har til formål at give huden en vis stivhed og en vis elaticitet. I vævet findes desuden sved-og fedtkirtler. Antallet af disse kirtler afgør om et skind eller en hud er fast eller løst i vævet, gedeskind og oksehud er fast i vævet, fåreskind er løst i vævet. Desuden er antallet af disse kirtler forskellige fra dyr til dyr. Elastioiteten i vævet afgør sammen med kirtlerne
hvor meget stræk, der er i bløggjort (stollet) skind. Noget Skind kan ved brug strækkes så meget, at det går ud af facon, det er især lammeskind samt de skind, der er blevet skåret så papírstynde, så elastinfibrene er sat ud af funktion (visse kvaliteter af JAPANSK nappahud). 

Hvordan ved jeg hvad for en slags farve jeg skal bruge til at farve læder/skind med?
Hvordan gør man læder hård?
Varm vand med natron i (mængden af natron definere hvor længe læderet skal ligge i vandet, 4 sp. pr liter er det jeg plejer at bruge) op til 80 grader eller derover. Lad derefter vandet køle til det er mellem 75 og 80 grader varmt, endelig ikke over 80 grader varmt for så krymper læderet.
Når vandet er de knap 80 grader varmt lægger du så læderet i og lader det ligge i den tidsperiode som passer til hvor hårdt du ønsker det (prøv dig frem, det bliver hårdt som træ hvis du lader det ligge til det ikke bobler mere)
Når du tager det op fra vandet så kan du forme det så længe det er gennemblødt.
Tør det i den form du ønsker det.
Efter tørring har du fået hærdet dit læder i den ønskede form, uden at du har ændret tykkelse i læderet.
Hvis du giver det fedt bliver det lidt blødere igen, men ikke meget.

Læderfedt
Hvis læderet bliver/er vådt, skal læderet smøres ind inden det er tørt, ellers bliver det stift, krakelere og kan let gå istykker.

Læderolie
Pas på med olie da det nemt kan overdoseres og mugne i læderet. Skal bruges når læderet er meget tørt derefter brug læderfedt.

 
Hvad er Spalt
Skind, Pels og huder bliver spaltes, fordi de ellers er for tykke til brug som f.eks. betræk eller beklædning. Skindet/huden køres igennem en maskine, hvor et skæreblad ”spalter” det, så det bliver delt i flere stykker. Underhuden af skindet/huden kaldes for spalt. Denne skind/hud bliver derefter slebet for at rettet det og påført et ensartet narv. Spalt er stadig rigtig skind og bliver garvet med de samme efterbehandlinger som alt andet skind.

Er andet, eller tredje lag, af en spaltet hud (underhud), hvor det yderste lag kaldes narvlæder.
Spalt er således ruskind på begge sider, hvis den ikke har fået en færdig glat finish(kunstig narv af flexibel plastlak eller akrylmaling), hvor den underste side er den groveste. Spaltlæder bruges til remme, fodtøj, arbejdshandsker, og til beklædning og er offtes billigere end normal ruskind.


 
Vaskeskind
Er du en af de mange, der bruger vaskeskind til vinduer og bil, kan du undgå at skindene bliver stive ved at vaske skindene op i sæbespåner, skylle dem i et enkelt hold skyllevand iblandet et par dråber glycerin. Lad skindene tørre langsomt mens du jævnligt bearbejder dem!

Hvordan opdels huden


Hvordan får man læder hård? 
Varm vand med natron i (mængden af natron definere hvor længe læderet skal ligge i vandet, 4 sp. pr liter er det jeg plejer at bruge) op til 80 grader eller derover. Lad derefter vandet køle til det er mellem 75 og 80 grader varmt, endelig ikke over 80 grader varmt for så krymper læderet.
Når vandet er de knap 80 grader varmt lægger du så læderet i og lader det ligge i den tidsperiode som passer til hvor hårdt du ønsker det (prøv dig frem, det bliver hårdt som træ hvis du lader det ligge til det ikke bobler mere)
Når du tager det op fra vandet så kan du forme det så længe det er gennemblødt.
Tør det i den form du ønsker det.
Efter tørring har du fået hærdet dit læder i den ønskede form, uden at du har ændret tykkelse i læderet.
Hvis du giver det fedt bliver det lidt blødere igen, men ikke meget.

Syning

Handskesyning

Materialer:
De anvender handskeskind, en maskinskåret handskeskabelon, knaphulssilke samt en trekantet skindnål. Det tilrådes at vokse tråden med bivoks forinden, da det forstærker og tråden slides ikke under syningen.

Udklipning:
De lægger skindet foran Dem med vrangen opad, og glatter det ud, hvorefter De finder den led, skindet giver sig mest på, når De har fundet det, strækker De skindet den modsatte led, udover bordkanten. Skindet skal kunne give sig ca. 11/2 il. 2 cm mere end skabelonens bredde, tænk på at handsken skal kunne udvide sig i bredden, når de tager den på. Nu tager De skabelonen, og lægger denne således at fingrene kommer i samme retning, som De har strakt skindet i. De tager nu en blyant og streger op lige efter skabelonen de 2 håndflader, 2 tommelfingre samt 12 kiler (fingermellemstykker. Husk at vende skabelonen, da De ellers vil få 2 handsker til samme hånd. Nå De har streget alle 16 dele op, tager De en skarp saks og klipper lige i stregerne, da sømrum er iberegnet.

Syning:
Har De en gammel håndsyet handske, tilrådes det, at studere denne før De begynder at sy, da det er den bedste vejledning De kan få. Der sys med små forsting.

1. Denterne på overhånden sys fra de tre små huller (se skabelonen) og til 1 cm fra de tre fingermellemrum

2. Tommelfingeren sys sammen som på tegningen, og sys til håndfladen x til x, markeret på skabelonen.

3. Kilerne (fingermellemstykkerne) sys sammen parvis ret mod ret i det skrå stykke og sættes ind mellem fingrene, (se tegningen) kilerne spidses til under syningen.

4. Til slut sømmes handsken ved at bøje skin
det om eller sy en kant, på symaskinen.

Golfhandsker:
Til golfhandsker deles skabelonen lige ned langs pege fingerens yderside. Tommelfingeren dele også, og De anvender da de dele med krydset. De skal stadigvæk anvende d 12 kiler. Fremgangsmåden er ellers næsten den samme son ved syning af hele handsker

Forede handsker:
Der kan fås færdige handskefoer, der blot skal sys fas i fingerspidserne og i kantningen, angående lammeskinds forede handsker, forhør Dem nærmere hos os om dette.

Luffer:
Vil De sy luffer kan De bruge en almindelig skabelon blot klipper De en bue fra pege til lillefingeren. Lufferne kan eventuelt fores med lammeskind, blot skal skabelonen være et nummer større. Foret sys fast i tommelfingeren samt i kantningen

Prikkenoveriet:
Opnås ved at presse handsken med et svagt varmt stryge jern. Husk skindet kan ikke tåle for meget varme.

Nu da De syer handsker, bør De også overveje selv at lave Deres pelshue eller pelsbesætning til kjole eller frakke.
Til disse formål fører SKINDHUSET et meget stort og righoldigt udvalg i pelsskind til populære priser.
Pelsværk er et taknemmeligt materiale at forarbejde., da skindet kan syes sammen næsten i een uendelighed, uden at det kan ses. (Hårlaget dækker over sammensyningen).
Visse pelsskindsorter kan gøres indtil 20 °lo større ved zweckning. Dette opnås ved først at gøre skindets bagside (lædersiden) våd og spænde det ud med stifter.
Skindet skal tørre ved almindelig stuetemperatur og tages af inden det er helt tørt og "nulres« for at blødgøre det igen.
Pelsskind skæres altid fra lædersiden med et barberblad, da en saks vil klippe hår laget over.
Til slut syes skindet sammen med almindelige kastesting, idet De sørger for, at hårlaget ikke kan ses fra lædersiden. Der anvendes knaphulsilke og eventuelt skindnål.
I øvrigt kan De også selv sy Deres taske, vest, jakke og nederdel, Deres kjole, frakke og meget andet i NAPPA- og RUSKIND.
SKINDHUSET fører også tråd og specielle skindnåle til symaskiner.
_____________________________________________

Når du skal arbejde i hele pelsskind. skal skindene allerførst sys sammen, hvor der eventuelt er huller, dernæst skal de svækkes. Det gøres sådan: Fugt bagsiden af skindet så meget at elasticiteten fremkommer, stræk det derefter ud (ca. 10-20%) og stift skindet fast med pelssiden nedad på en plade eller et strygebræt. Skindet skal sidde sådan til det er tørt. Derefter er skindet klart til udskæring. Skær altid skindet fra bagsiden med en skalpel el. lign. Sørg for at kniven ikke går helt ned i underlaget, men kun lige gennem huden. - Så kan hårene forsigtigt løsnes fra hinanden uden beskadigelse. Du kan sagtens tegne mønsteret op på bagsiden af huden med en fedtpen eller en kuglepen, blot skal du være opmærksom på hårenes vokseretning.
_____________________________________________

Oplægning

Skal du lægge skindtøj op, er det en god ide at bruge dobbeltklæbende tape. Det holder godt og har "indbygget fortrydelsesret", d. v. s. - du har altid mulighed for at ændre på resultatet.
_____________________________________________

Nåle

Når du syr i tyndt skind på maskine, bør du bruge en jerseynål og sy med lange sting. Derved opnår du pæne syhuller og perforerer ikke skindet, så det bliver svagt i syningen. Lædernåle er kun til kraftigt skind eller læder.
_____________________________________________

Vil du quilte skind, kan du bruge pladevat, men en billig løsning er engangsvaskeklude af skumgummi, som fungerer fortrinligt.
_____________________________________________

Arbejder du med minkhaler, som skal være lukkede, er det tidsbesparende og fuldt ud lige så godt, at lime halerne sammen med Neotol klæber, istedet for at sy, blot skal du sørge for, at den inderste millimeter af hårene også bliver klæbende, så selve huden bliver usynlig.
_____________________________________________

 
 
 
Værktøj
Præger du i læder enten med mønsterhjul, bogstaver eller punsler, skal du huske at gøre læderet vådt inden mønsteret slås i. Så bliver prægningen dybere og mere holdbar. Præg altid inden du farver eller indfedter materialet.
_____________________________________________

Mange skader på enten læder eller på en selv kan undgås ved at vedligeholde sit værktøj. Skift blade i kniven oftere og få mere glæde i dit arbejde.
_____________________________________________

Skal man skære noget meget småt eller præcist, kan man med fordel anvende en skalpel eller powerkniv.
_____________________________________________

Skærer man mange remme, invester da i en Strap Cutter.
_____________________________________________

 
 
 
 
Reparation
Har du fået revet hul i skindjakker eller lignende, er det bedste du kan gøre, at lime en blød lap skind ind under hullet. Sørg for at bruge en Skindlim til formålet, da nogle limetyper kan sætte skjolder eller gøre skindet stift.
Skindlim 
_____________________________________________

Har du fået en lille rift i dit dækfarvede skind, så farven er skrabet af, kan du afhjælpe det, blot ved at duppe forsigtigt på "såret" med en sprittusch.
_____________________________________________

Har du været uheldig at få olie eller fedtpletter på dit skindtøj -skraber du omgående et stykke kridt ovenpå pletten. Lad kridtstøvet sidde et par timer. Derefter pustes det væk. 
_____________________________________________

Læderbordplade, udskiftes
Hvad skal du bruge
· Læder af god kvalitet. 0,6 cm (ca. 500-600 kr.)
· Universalcement 2395, Klebfest
· Narvsværte
· Pensel til påføring af lim
· Punsel med et passende kantmønster (20-30 kr./stk.)
· Til opfriskning af shellak vaselineolie, husholdningsfilm og klude

Sådan gør du
1. Det gamle læder renses af og et nyt læderstykke skæres til og behandles med narvsværte
2. Cementlim 2395 påføres på begge flader og vent til det er fingertør (udluftning!)
3. Det nye læder lægges på og kan med en punsel smykkes med et kantmønster
4. Hvis skrivebordet oprindeligt er behandlet med shellak kan det opfriskes med vaselineolie.
5. Påfør olien og læg et lag husholdningsfilm over og lad det trække
6. Efterpoleres med en klud
Kilde: Det leth, DR
_____________________________________________

Pleje, farve og klæbe
Når du arbejder med Neotol klæber eller Hercules cement på dåse sikrer du limen mod udtørring, hvis du øser den portion, du forventer at bruge op i noget andet, og straks sætter låg på din limdåse. Skulle du glemme dette og limen er blevet tyk, bruger du blot de specielle fortyndingsvæsker.
_____________________________________________

Ved farvning med narvsværte husk altid at rense dine skind med acetone, før du skal omfarve dem, også hvis varerne er ufarvede eller nye. Det sikrer dig det bedste resultat. Afslut med læderfedt, for at undgå afsmitning. Bruger man læderfedt til ruskind eller nubuck, lægger narvnen sig ned brug derfor en ruskindsbørste for at hæve narven igen. 
Narvsværte 
Læderfedt Acetone 

Kan du ikke ved afrensning i acetone få skindet til at suge farven, når du omfarver, kan det skyldes at
skindet er dækket med en kraftig hinde af dækfarve eller fedtstof. Denne hinde kan fjernes med Neotoldfortynder, som du gnubber ind i skindet. Derefter farver du på sædvanligvis. Når narvsværten er tør poleres glans godt ind, for at binde farven. Neotoldfortynder udtørrer alt skind, så sørg for at mætte grundigt med læderfedt dagen efter farvningen.
_____________________________________________

Hvis du fra starten imprægnerer dine lædervarer med imprægnerende spray, undgår du snavs og kalkpletter den første lange tid, samt at skindet tørrer ud af vind og vejr. Har du senere rengjort varen, husk da at Imprægnere Igen.
Imprægnering 
_____________________________________________

Nyt ufarvet kærnelæder kan til tider virke lidt ferskt i farven. Det kan afhjælpes med masser af læderfedt eller læderolie, som gør skindene mørkere og varmere i løden. Solen kan også gøre underværker, men her skal du være opmærksom på, at den også kan udtørre læderet. Derfor er en oliekur oven på solens indvirkning at foretrække.
_____________________________________________

Indfarve læderhynde til fodskammel

Hvad skal du bruge:

-Læderremover 1
-Klude
-Læderdækfarve
-Pensel
-Gummihandsker 

Sådan gør du!
-Kom læderremover på en klud
-Rens hynden til der ikke er mere afsmitning
-Lad hynden tørre i mindst 2 timer
-Pensel dækfarven på ( husk handsker ) findes i mange farver, og det er muligt at lave far-veskift.

Lad det tørre, hvis det ikke dækker helt, farver man engang til

Efterbehandles med læderfedt.
Kilde: Det leth, DR 2002

Hvad skal du bruge
· Acetone 
· Husholdningssprit 93% 
· Læderfarve 
· Skål 
· Pensel 

Sådan gør du
1. Tag handsker på 
2. Lav en blanding af 1/3 husholdningssprit og 2/3 acetone i en skål 
3. Afrens skoen med blandingen på en klud 
4. Du kan eventuelt beskytte hæl og sål med malertape 
5. Vælg en dækfarve 
6. Mal skoen ved hjælp af pensel og læderdækfarve
7. Læderdækfarven tørrer i løbet af et par timer
Kilde: Det leth, DR _____________________________________________

Brug aldrig læderfedt på syntetiske sko.

 
 
Vask
Er du en af de mange, der bruger vaskeskind til vinduer og bil, kan du undgå at skindene bliver stive ved at vaske skindene op i sæbespåner, skylle dem i et enkelt hold skyllevand iblandet et par dråber glycerin. Lad skindene tørre langsomt mens du jævnligt bearbejder dem!
_____________________________________________

Lammeskind er specialbehandlede, så de kan vaskes i vaskemaskine.
Lammeskind skal vaskes på uldprogram ved max 30 o . Der anvendes flydende uldvaskemiddel, uden blegemiddel. Lammeskindet tåler let centrifugering, hvorefter det strækkes i facon og lufttørres.
_____________________________________________

Når du arbejder i skind og strik eller skind og stof, kan det færdige arbejde håndvaskes i enten sæbespåner eller uldshampoo ved 30° C. Dog kan der forekomme farveafsmitning, så vask derfor altid en prøve af skindet, før du monterer det.
_____________________________________________

Vask af handsker.

Vaskeskind, rensdyr, hjorteskind og semsbukke, skal vaskes i ; hold lunkent sæbespånevand og De lader sæben sidde i til sidst Vildsvin, nappa, imit. vildsvin og dogskind, skal vaskes i 1 hold lunkent sæbevand, skylles godt, og i sidste hold skyllevand kom mes et par dråber glycerin.
Ruskind, glace samt stærkt farvede skind bør renses.
Obs. Handskerne skallufttørres, der garanteres ikke for skindenes farveægthed, prøv derfor altid at vaske en rest af skindet først.
_____________________________________________

Et andet gammelt husråd siger:
Lav en lind grød af renset benzin og kartoffelmel, fordel grøden jævnt i skindet. Når det er tørt, børstes skindet rent. Denne blanding er også effektiv på gulnede pelsskind.

Spalt
Skind, Pels og huder bliver spaltet fordi de ellers er for tykke til brug som f.eks. betræk eller beklædning. Skindet/huden køres igennem en maskine, hvor et skæreblad ”spalter” det, så det bliver delt i flere stykker. Underhuden af skindet/huden kaldes  for spalt. Denne skind/hud bliver derefter slebet for at rettet det og påført et ensartet narv. Spalt er stadig rigtig skind og bliver garvet med de samme efterbehandlinger som alt andet skind. 

Vi tager forbehold for trykfejl og forkerte oplysninger.


 
Åbningstider: Man-tor: 9:30 - 17:30 - Fredag: 9:30 - 18:00 Lørdag: 10:00 - 15:00