Om Skindhuset

Skindhuset - Siden 1926
Det er tydeligt at mærke historiens vingesus i bindingsværksbygningen på Skindergade 6, der danner rammen om en af vores fysiske butikker og den tilhørende baggård, der hver dag tiltrækker mange nysgerrige turister. Skindhuset holder sig opdateret med tiden, selvom de stolte traditioner også bevares, og Skindhuset er stadig en familievirksomhed siden 1926 med rødder tilbage til NF Larsens & Sønners handskefabrik, som blev grundlagt i 1843. I øjeblikket er vi i fjerde generation efter grundlæggeren, Henning Amdrup Christensen. Gennem årene har vi opbygget en enorm viden og erfaring inden for skind, læder og pels samt mange af de tilhørende håndværksfag. Som grossist importerer vi selv langt de fleste varer for at kunne tilbyde kunden den bedste kvalitet til den bedste pris. Med vores placering i hjertet af København og vores store afdeling i Rødovre samt vores tilstedeværelse online, betjener vi kunder fra alle verdenshjørner.

I dagligdagen repræsenterer personalet den store viden og erfaring, og deres kompetencer spænder vidt og bredt. Som vi plejer at sige, så er der næsten ikke et fagrelevante spørgsmål, vi ikke kan svare på, så spørg gerne løs. Vi beskæftiger os med salg til alle - både private, virksomheder, skoler og andre offentlige institutioner. I 2020 åbnede Skindhuset sin anden butik i Rødovre.

En historisk forretning i den indre by

Skindergade er ikke opkaldt efter Skindhuset, heller ikke omvendt. Men en familietradition hos ejerne indeholder, at grundlæggeren i sin tid bevidst valgte denne gade, efter han åbnede sin første butik i Sankt Peders Stræde 43. Skindergade med dets navn er allerede over 800 år gammel. I gamle dage boede og arbejdede håndværkere gerne opdelt efter næringen, og i dette lille område vest for Købmagergade samledes i tidernes morgen kokke, felberedere og skindere, skomagere og klædehandlere, deraf Klædebokvarteret. Garverne måtte holde sig tæt på Stadsgraven, fordi stanken fra garverierne selv for hærdede københavnere ikke var til at holde ud.

Det romantiske gule hus Skindergade 6 blev mellem 1730 og 1734 bygget som ildebrandshus, efter at en malermesters bindingsværkshus brændte ned i 1728. Det er et vidunderligt klenodie blandt de 1222 fredede og bevaringsværdige huse i indre by, der bidrager til Københavns enestående tiltrækningskraft. Det tog nærmest fire år at bygge dette smalle treetages forhus inklusive kvist, fordi det var en pengesvag skrædder, der skulle skaffe pengene til tømreren og de andre byggefolk. Alt var bindingsværk med masser af tømmer og først i 1914 blev kælder og stue grundmuret. Det yndige baghus på to etager kom først tredive år efter og blev finansieret af en orgelbygger, der havde erhvervet ejendommen efter skrædderen. Efter ham boede her en sadelmager som ejer. Hans metier matchede pudsigt nok den nuværende skind- og læderbutik. Da skindhandleren åbnede sin butik i Skindergade, lejede han sig ind hos snedkermester A. C. Madsen.

Nu er hele huset ”Skindhuset” og en af Nordens største og ældste skindforretninger og den sidste i den indre by, efter at Jørgen Nielsen lukkede Lædergården i Larsbjørnsstræde 5 og overgav sit lager til Skindhuset. Men i nu tre generationer har familien Amdrup, oprindelig Amdrup Christensen, været ejer og butiksindehaver. I baghuset har en guldsmed lejet sig ind i det oprindelige træskomagerværksted. Skindhusets gigantiske lager af skind, læder og tilbehør kan selvfølgelig ikke være her og er også anbragt andetsteds.

Kælderbutikker var de mest almindelige i København i tiden fra 1750 til 1900, nu er de ret sjældne. Skindhuset handler både en gros og en detail, importerer fra alle fem kontinenter, for det meste direkte fra garverier i udlandet, for at spare et handelsled. Der skaffes zebraskind, gazelleskind og krokodilleskind direkte fra dyrenes levesteder, og ejeren betinger sig, at de ikke stammer fra krybskytter eller fredede dyr. Førende internationale garverier forsyner Skindhuset med farvede, ufarvede, blanke, matte, lakerede, patinerede, reliefpressede og metalovertrukne produkter. Færøsk fiskeskind forarbejdes først i Polen og havner derefter i Skindergade. 

Hans Jørgen Amdrup var søn af den første indehaver Henning Christensen (født 1908), hvis forældre var Ivan Christensen (død 1942) og Clara Marie Amdrup (død 1943). Henning Christensen startede sin karriere i det gamle København, da han voksede op i Sølvgade og flyttede hjemmefra til en lejebolig i Nybrogade 22 og 16. Han blev gift med Gudrun Peetz (født 1908) og viste sig at være en særdeles dygtig forretningsmand og kunstkender. Allerede før verdenskrigen ejede han en dyr Chrysler Plymouth og en villa på Ehlersvej i Hellerup til familien på fem. Han abonnerede på kunsttidsskrifter og rejste på ferie til Italien og Sydfrankrig og begyndte at købe antikke møbler og tæpper. Han havde 200 af Københavns bogbindere som faste kunder og kunne skaffe alt hvad der var brug for, papir, pap, knive og presser. De hjemmesyende husmødre og de professionelle syersker kan finde alt, fra bæltespænder til tøffelsåler. Listen over tilbehør til læder- og skindforarbejdning, herunder ikke mindst handskesyning – derfra forbindelsen til N. F. Larsen - var før krigen længere end andres, så som manufakturgrossisternes.

I besættelsestiden gemte man overlæder og skind i hulrum på 3. sal, så man var på den sikre side, når de tyske besættere kom for at rekvirere de eftertragtede varer gratis. At netop Skindhuset overlevede alle sine mange konkurrenter skyldes Henning Christiansen og hans søns bevidste prispolitik med lave priser til skoler og private. ”Største Udvalg til laveste Priser.” Han annoncerede usnobbet og undgik bevidst fremmede og vildledende varenavne. Ufarvede barkskind kostede i 1930erne 4 øre per kvadratfod, og det dyreste skind var en kvadratfod oasegedeskind til halvanden krone. Polérskind 60 øre, værsgo! Også pjækkerter og frakker i ruskind og læder kunne man erhverve hos Henning Christensen. Der var og er ikke noget skind og læder, der ikke kan fås i Skindergade. Persianer, skunk, kaniner, ræve, harer, gazeller, opossum, slanger og firben. I dag er spænder, beslag, farver og plejemidler kommet til. Og dyreskind man ikke havde før i tiden, som springbuk, coyote, struds og krokodille. Hennings to sønner Birger og Hans Jørgen, den tredje søn omkom ved en trafikulykke, gik helt naturligt i faderens fodspor. Bogsamleren, antiksamleren, faderen og forretningsmanden Hans Jørgen døde i en alder af 78 år i 2013. Hans søn Peter Amdrup har godt nok været aktiv her i elleve år på daværende tidspunkt, men han er så heldig at have 7 aldeles kyndige medarbejdere, der kan finde rundt i det store lager og kan svare på de mest spidsfindige spørgsmål. Han forklarer firmaets lange levetid også med, at ”vi bruger først pengene, når vi har tjent dem – ikke omvendt.”